Faciliteter i området

Ebeltoft - Den gamle købstad

I Djurslands ældste købstad kan du møde skæve bindingsværkshuse, toppede brosten og blomstrende stokroser. Den stemningsfyldte by, der ligger ned til Ebeltoft Vig, har mange små butikker med kunsthåndværk, mode, design og flere restauranter. De gamle tangdiger, der beskyttede de vestvendte haver mod havvand, kan i dag stadig ses langs Strandvejen. Året rundt indbyder byen til vandring på egen hånd, og om sommeren fyldes de brostensbelagte gader ofte med musik og underholdning. 

Fregatten Jylland

Besøg Fregatten Jylland, verdens længste træskib, beliggende ca. 100 meter fra Ebeltoft Strand. Her kan hele familien få maritime oplevelser med hjem, og blive klogere på den danske marinehistorie. Fregatten Jylland huser både museum, træskibshavn, værft og selvfølgelig nationalklenodiet Fregatten Jylland. Over sommeren er det også muligt at komme med på de daglige rundvisninger, lave sit eget reb og opleve de to daglige kanonaffyringer ud over Ebeltoft Vig.

Læs mere på www.fregatten-jylland.dk

Glasmuseet Ebeltoft

Glasmuseet Ebeltoft - smukt beliggende i vandkanten ved Ebeltoft Vig - er et levende og aktivt museum for moderne glas. Museet viser året rundt solo- og gruppeudstillinger med international glaskunst af høj kvalitet. Derudover præsenteres skiftende tematiske udstillinger med udvalgte værker fra museets samling. Samlingen består af flere end 1500 værker.

Læs mere på www.glasmuseet.dk

Museum Østjylland og Det gamle Rådhus

Det gamle Rådhus i Ebeltoft blev bygget i 1789 og var i brug indtil 1840. Siden har den smukke bygning stået som ikon for købstaden, og vier mere end 500 par hvert år. Kom indenfor i vagtstuen, Molbostuen eller fangekælderen, og oplev det nostalgiske originale interiør. Det gamle Rådhus er en del af Museum Østjylland, og giver derfor gratis entré.

Læs mere på www.museumoj.dk

Nationalpark Mols Bjerge


Nationalpark Mols Bjerge er en del af Dnamarks Nationalparker, og fortæller historien om, hvordan det danske landskab blev skabt tilbage i istiden. Bosætninger fra den tidligste stenalder sætter sit præg på området, og er samtidig hjem for utallige sommerfugle. Nationalparken har etableret flere vandre- og cykleruter

Læs mere på www.nationalparkmolsbjerge.dk

DGI Karpenhøj

Vil I gerne kombinere firmaarrangementet eller festen med lidt action, tilbyder vi i samarbejde med DGI Karpenhøj en lang række sjove og udfordrende aktiviteter i nærområdet. I kan sejle havkajak, udfordre hinanden i adventurerace, køre på mountainbike og meget andet. Kontakt os for at høre nærmere.

 Har I behov for et helt særligt arrangement, tilrettelægger vi naturligvis gerne noget, der matcher jeres ønsker.