Restaurant SUBLIM

 

Nyopgravede grøntsager fra en nærliggende gård. Friskfanget fisk fra den lokale fiskehandler. Fritgående kvæg fra lokalområdet. På Restaurant SUBLIM har kun de bedste råvarer en plads. Primært danske – og gerne fra lokale producenter. Vi serverer ny dansk mad. I nye sammensætninger, der overrasker og begejstrer.

Vi tror på, at den gode spiseoplevelse sker i samspillet mellem smag og æstetik. Smagen sikres af de friske sæsonaktuelle råvarer og vores passionerede personale. Æstetikken møder du både i serveringerne og i de omgivelser, du sidder i. Hvad enten du sidder i restauranten eller på den 360m2 store terrasse kan du nyde den smukke udsigt over Ebeltoft Vig.

Så uanset om du nyder en middag med en CO2-neutral hanekylling, der er opvokset på Hopballe Mølle med fem gange så meget plads som konventionelle kyllinger, har kastet dig over en de specialproducerede kvalitetsoste fra Ulvedal Oste eller mæsker dig i morgenbuffeten og den frisklavede spegepølse, som den pensionerede landmand Lars har leveret, kan du være sikker på, at det er friskt. Og godt. Vi har gjort vores bedste for at give dig en god spiseoplevelse.


Adresse
Ebeltoft Strand
Ndr. Strandvej 3
DK - 8400 Ebeltoft

Kontaktinformation
T: +45 86 34 33 00
F: +45 86 34 46 36
E: hotel@ebeltoftstrand.dk

Modtag vores nyhedsbrev
Vær den første til at få info om kommende arrangementer, gode tilbud, ferieophold og lignende. Tilmeld dig med det samme.